| |
|
Begivenheder, januar 1973 |
|
|
Om denne side
|
Her er en række begivenheder fra ind- og udland i lige den januar-weekend i 1973, hvor Elvis' Hawaii-koncert blev sendt i dansk fjernsyn.
Stavemåde og tegnsætning er gengivet som i originalerne medmindre der er sket tastefejl i nærværende gengivelse.
|
| |
Boksning |
Frazier-Foreman, Jamaica, 22. januar 1973 |
|
|
Omtale
|
En decideret bokse-sentation skete mandag aften, da den unge udfordrer George Foreman med 6 knock-downs totalt udslettede sværvægtsverdensmesteren, Joe Frazier, i løbet af bare 1½ omgangs boksning i Kingston på Jamaica. Vist havde den kæmpemæssige Foreman vundet guldmedalje ved OL i 1968 og var ubesejret som professionel, men Frazier var stor favorit til at vinde kampen.
I forbindelse med Elvis-showet er kampen imidlertid mere interessant derved, at den blev vist i dansk fjernsyn sent tirsdag aften, den 23. klokken 22.35, altså et døgns tid efter den var blevet bokset på Jamaica.
Kampen var blevet vist direkte i USA på de såkaldte Closed Circuits, altså direkte på storskærme i sportshaller og -arenaer i USA mod betaling ved indgangen.
Dette sætter nødvendigvis opfattelsen af Elvis-koncerten som en milepæl inden for verdensomspændende satellittransmission i relief: Hvordan har den fået denne aura omkring sig om at være den første og den største o.s.v. inden for TV-transmission? Danskerne så f.eks. boksekampen cirka et døgn efter den var blevet bokset, men Elvis-koncerten en uge efter, den var foregået.
Se i øvrigt omtalen af indsættelsen af Nixon som amerikansk præsident og den danske TV-dækning af den, hvor der er mere angående dette aspekt.
|
|
| |
|
Begivenheder, januar 1973 |
|
|
KILDESKAT
|
Kildeskatten var blevet indført i 1970, altså groft sagt den ordning, at folks skat af lønindkomst bliver trukker direkte fra lønposen af arbejdsgiveren. Førhen havde man betalte skat året efter man havde tjent pengene.
Et læserbrev i B.T. tirsdag den 23. januar lød således:
Lad os få tysk kildeskat
B.T.-medarbejderen Gregers Hansen skriver 17. ds. hvordan – og hvor godt – kildeskatten fungerer i Tyskland. Hvorfor har vore skattefolk ikke taget den tyske idé op eller kigget på andre lande, hvor systemet fungerer. Det ser nærmset ud, som om man med vilje har valgt det mest besværlige papirvælde, der kunne opdrives.
Inge Larsen,
Mullerup, 4200 Slagelse
|
|
ØD
|
Fra slutningen af 60'erne og frem havde fagbevægelsen og Socialdemokratiet arbejdet med en ret vidtgående idë om ØD, Økonomisk Demokrati.
I løbet af 10 års tid blev planerne skrinlagt.
en lille artikel i Lolland-Falsters Folketidende lød Mandag den 22. januar:
Folks nej til ØD
KØBENHAVN, mandag, RB
Gallup Instituttets og Berlingske Tidendes undersøgelse om befolkningens stilling til økonomisk demokrati er foretaget ud i den blå luft, skriver dagbladet »Aktuelt« i dag.
Ifølge GAllup-undersøgelsen der i går var offentliggjort i »Berlingske Tidende« gik kun 12 procent af befolkningen ind for ØD, mens 56 procent foretrak demokrati på arbejdspladsen.
Arbejdsminister Erling Dinesen siger til »Aktuelt«, at undersøgelsen ikke bør tllægges nogen som helst betydning.
Tidligere udenrigsminister Poul Hartling siger til »Berlingske Tidende«, at han ikke vil udelukke muligheden for en folkeafstemning. Han mener dog, at et valg vil være en bedre løsning.
LO's formand Thomas Nielsen siger, at han betragter Gallup-undersøgelsen som et falsum.
|
|
RICHARD NIXON
|
Den amerikanske præsident var blevet genvalgt i 1972, og blev samme lørdag som Elvis-koncerten blev sendt i dansk fjernsyn genindsat til sin anden præsidentperiode, der skulle ende før tid på grund af Watergate-sagen.
I Lolland-Falsters Folketidende stod om fredagen under et billede af ham:
Nixon hjem til indsættelsen
Præsident R. Nixon er kommet til Washington efter af have været i tænkeboks i sit sommerhus på grund af Vietnam-konflikten. I morgen genindsættes han som USAs præsident endnu en gang, og denne begivenhed kan ses i dansk fjernsyn. Nixon nåede ikke sit mål: Fred i Vietnam indenfor sin første regeringsperiode, men som det ser ud i dag, er der udsigt til våbenhvile i løbet af få dage, og det må trods alt siges at være en politisk triumf for den afgående og tiltrædende præsident.
|
|
LYNDON B. JOHNSON
|
Den tidligere amerikanske præsident Lyndon B. Johnson døde hjemme i Texas om mandagen.
I Politiken om tirsdagen stod bl.a.:
Johnson død 64 år gammel
[...]
Lyndon Johnson blev både kaldt for De Forenede Stateres bedste og værste præsident – de samme betegnelser, som hans to helte, Abraham Lincoln og Franklin D. Roosevelt fik.
Alle tre præsidenter kæmpede for borgerrettighederne, og alle tre førte de USA i krig. Fred var deres mål, men krig blev deres skæbne.
[...]
|
|
Omtale
|
Lørdag den 20. januar 1973 kunne danske fjernseere i følge B.T. se følgende i dansk TV, d.v.s. Danmarks Radio, altså blandt andet Elvis-koncerten fra Hawaii fra 20.05 til 21.05.
I aviserne var der i danske aviser sådan en januar-dag i 1973 derudover TV-program for Sverige 1 og Sverige 2. Derudover for Vesttyskland 1, Vesttyskland 2 og Vesttyskland 3. Desuden for Østtyskland 1 og Østtyskland 2.
Andre aviser angiver Elvis-koncerten til 20.00 til 21.00 i stedet for som her 20.05 til 21.05, men det er der sikkert en forklaring på, evt. har der været nogle minutters ikke-programsat TV-omtale eller andet i de minutter, der er til forskel.
Hawaii-koncerten blev i øvrigt også sendt fra Sverige 2, programsat fra 20.00 til 21.00 under titlen Elvis i Honolulu.
N.B. (F) betyder, at udsendelsen blev sendt i farver, og det blev Aloha-koncerten både fra Danmarks Radio og fra Sverige 2.
I øvrigt havde langt fra alle danskere farvefjernsyn dengang. Ser man på licensbetalingen, var der faktisk ti gange så mange danskere, der betalte sort/hvid-licens, som farve-TV-licens, i øvigt hhv. 336,- og 526,- kroner årligt. Først i 1978 var der flere farve-TV- end sort/hvid-licensbetalere i Danmark.
En anden iagttagelse, man kan gør her, er, at indsættelsen af Richard Nixon blev transmitteret i dansk TV direkte sidst på eftermiddagen samme dag, som Elvises Hawaii-koncert blev sendt her i Danmark.
Transmisionen var med Claus Toksvig som kommentator, og udsendelsen startede klokken 17.50 i dansk fjernsyn.
Det var 6 timers tidsforskel på Washington, D.C. og Danmark sådan en januar-dag i 1973, hvor vi – vinter som det var – helt kan se bort fra sommertid, som i denne årrække var på vej ind i USA, men ikke i Danmark før 1980.
En amerikansk præsident bliver taget i ed præcis klokken 12 middag, og holder sin indsættelsestale umiddelbart efter. Den danske transmission har indlysende været fuldstændig direkte, er begyndt 10 minutter før Nixons i-ed-tagelse, og indsættelsestalen er kommet lige efter.
Dette må nødvendigvis være med til at tage brodden af opfattelsen af Elvises koncert som særligt »banebrydende« med hensyn til satellittransmission.
|
|
TV-program
|
TV i dag
DANMARK
15.20
(F) Planet i Verdensby
2. Den mobile bolig. Det andet af seks programmer om de problemer, som den voksende grad af industrialisering rejser for en befolkning, som selv vokser med faretruende hast.
15.50
(F) Henrik VIII's koner
Engelsk TV-serie i seks dele efter idé af Maurice Cowan.
2. Anne Boleyn
Af Nick McCarty. Instruktion: Naomi Capon.
Personerne:
[...]
Henrik VIII's anden kone føder faktisk en søn, men dermed er kongens arvelige bekymringer ikke ude. (3. del sendes 27. januar 16.00).
17.20
(F) Ungdomsredaktionen
– med aktuelle emner for dem, der er fjorten til atten.. (Fortsætter i radioens program 2 kl. 18.00).
17.50
(F) Præsident Nixons indsættelse
Transmission fra Washington af højtideligheden i forbindelse med Richard M. Nixons indsættelse som USAs præsident. Kommentator: Claus Toksvig.
19.00
(F) Kikkassen
Ingrid og Lillebror
Her sker aldrig noget
En historie om Amanda, 3. Medvirkende børn og voksne fra Skovby.
19.30
TV-avisen
19.40
Sport
19.50
Næste uges TV
20.05
(F) Elvis Presley Show
60 minutter med Elvis Pesley optaget i søndags i Honolulu på Hawaii. Presley er eneste solist og introducerer selv sine sange i »Aloha From Hawaii«, som sendes direkte via satellit i Japan, Australien og Thailand.
21.05
Det kløvede menneske
En samtale med forfatteren og samfundsdebattøren Marit Paulsen om hendes bog »Du, menneske« og fornedrelsen af industriarbejderen.
21.35
(F) Så går karusellen
drejet af Stig Lommer og Aage Stentoft. Steen Holkenovs kvartet akkompagnerer.
22.10
TV-avisen
22.15
(F) Paragraf 64
En kriminalserie bygget over autentiske franske retssager.
[...]
23.05
TV-avisen
Kort kan fortælles om de udenlandske TV-stationer, at ...
Sverige 1 havde programmer fra kl. 9.00 til 23.40, hvor der afsluttedes med den dengang populære amerikanske krimi-serie McCloud med Dennis Weaver i hovedrollen.
På Sverige 2 sendtes fra kl. 14.00 til 23.35, og altså blandt andet Elvis-koncerten mellem otte og ni om aftenen.
På Vesttyskland 1 sendtes fra 10.00 til midnat, herunder trækning af lottotallene kl. 22.00.
På Vesttyskland 2 sendtes fra 13.45 til 00.45, hvor der sluttedes af med en Alfred hitchkock-gyser, Farligt Møde.
På Vesttyskland 3 sendtes fra 16.00 til 22.30, bl.a. D.W. Griffith-filmen Broken Blossoms fra 1919.
På Østtyskland 1 sendtes fra kl 15.10 til 23.30, bl.a. om aftenen den amerikanske spillefilm fra 1965, Narreskibet.
På Østtyskland 2 sendtes fra 18.45 til 22.10, bl.a. en fransk spillefilm fra 1958, Madame M's affære, og senere en »seriefilm efter Dickens«.
|
| |
|
Vejret, weekenden 19.-21. januar 1973 |
|
|
Omtale
|
I Lolland-Falsters Folketidende blev vejret for den kommende weekend fredag d. 19. januar bebudet således:
|
|
Vejrudsigt
|
Weekend-vejret:
ET HØJTRYK over Mellem-Skandinavien og Rusland er under forstærkning, medens lavtryk ledsaget af blæst og nedbør bevæger sig fra Atlanterhavet ind over Syd-Europa og derfra langsomt op imod Danmark. Dette skulle give anledning til, at vi omsider får det mere barske vintervejr at føle.
UDSIGTEN for weekendvejret lyder sålades på opfriskende østlig vind til blæst med koldere vejr og efterhånden mulighed for udbredt sne sydfra. Der må advares imod risikoen for trafikvanskeligheder som følge af snefygning.
I BEGYNDELSEN af den kommende uge ventes fortsag kolde vejr og til tider sne.
|
|
Omtale
|
I Ny Dag, den nu hedengangne socialdemokratiske avis fra Nakskov, stod i lørdagsudgaven den 20. januar 1973, på dagen for udsendelsen i TV af Hawaii-koncerten, følgende lille artikel på forsiden om klimaet:
|
|
Forsideartikel
|
Mild vinter betyder også mange rotter
KØBENHAVN * Dyrene i zoologiske haver er forlængst blevet forårskåde, rotterne formere sig som sjældent før, og kartoflerne i landmændenes depoter kappes om at række spirerne længst ud i den friske luft.
– Det er nok fortrinsvis frilandsrotterne, der i kraft af det milde vejr forøger bestanden kraftigt for øjeblikket, siger laboratoriets forstander, Hans Wichmand. Rottesituationen bekymrer særligt i Midt- og Sønderjylland, hvor dyrene menes at være modstandsdygtige overfor giftbekæmpelsen.
for kartoffelavlerne kan den milde vinter give problemer, der kun kan løses ved største påpasselighed. Når kartoflerne ligger i tætte kuler, begynder de at spire i det milde vejr, og sørger landmændene ikke for at få kulerne »luftet«, ender spiringen med forrådnelse.
|
Her kommer nogle reklamer fra aviserne i januar 1973.
Disse reklamer kan være med til at give et indtryk af den tid, som Aloha-koncerten foregik i.
|
Annonce for cigaretter, Berlingske Tidende, januar 1973
Ingen, der levede i Danmark dengang, må formodes ikke at kunne huske dette ikoniske slogan, Jeg er også gået over til PRINCE for den dengang herhjemme MEGET populære danske cigaret. Reklameserien med dette slogan står kulturbærende på højde med Irma-hønen, Danish Bacon og Mærsk-stjernen.
Annonce for Coca-Cola, Ekstrabladet, januar 1973:
Nu er Danmark lidt speciel ved at have haft sin egen cola, Jolly Cola, med stor markedsandel, men Coca-Cola var naturligvis stor dengang. Lige på det tidspunkt, hvor Aloha-koncercen blev vist i dansk TV, skete skiftet i flaskestørrelse for den mindste flaske, springet fra 19 til 25 centiliter.
|
Her kommer en omtale af en helt ny og ukendt bil i januar 1973, den senere velkendte VW Passat.
Desuden en reklame for Morris Marina.
Desuden en omtale af »bremser der ikke blokerer« i Politiken søndag den 21. januar.
|
Notits i Politiken, 19. januar 1973
Dagen før koncerten blev sendt i dansk fjernsyn havde Politiken denne notits i avisen om fredagen angående en helt ny bil fra folkevognsfabrikkerne. Det er den senere så velkendte Passat, der således blev løftet sløret for for de danske avislæsere.
Billedteksten lyder:
UKENDT NY FOLKEVOGN
Dette er en ny Folkevogn, EA 400, kalder folkevognsfabrikkerne i Tyskland den, og ved præsentationen i går blev det kraftigt understreget, at den ikke skal være afløser for den velkendte ”bille”. Om, og i givet fald hvornår, det danske bilpublikum får lejlighed til at stifte nærmere bekendtskab med den nye VW, er uvist. Den danske folkevognsimportør, Skandinavisk Motor Co. kender angivelig intet til den nye model.
Annonce for Morris Marina Coupé, Ny Dag, januar 1973:
I det Nakskov-baserede, socialdemokratiske dagblad Ny Dag var på dagen for visningen af koncerten indrykket nedenstående annonce for en af tidens populære biler, Morris Marina'en. Pris: 28.990,- kroner.
Som det fremgår, reklameres der med, at den 1.000,- kroner dyrere super de luxe-udgave leveres med cigartænder samt radialdæk. (Mange biler kørte dengang på diagonaldæk.)
Artikel om bremser, Politiken, 21. januar 1973:
I Politiken var om søndagen en artikel om et eksperiment fra SAAB, bremser der ikke blokerer.
Det er de tidlige tiltag til, hvad i dag er standard i stort set alle biler, ABS-bremser.
Bremser der ikke blokerer
Eksperimenter hos SAAB
Så godt som alle bilfabrikker satser i disse år stærkt på sikkerheden i bilerne. Enkelte fabrikker laver hele sikkerhedsbiler på forsøgsbasis, andre nøjes med at sætte ind på speielle punkter.
Således den svenske Saab-Scanie fabrid, der i flere år har arbejdet med og aprøvet et blokeringsfrit bremsesystem.
Ervaringerne er gode indtil nu, oplyser den svanske fabrid, men forsøgene er endnu ikke så gennemprøvede ,at der kan blive tale om at gøre de blokeringsfri bremser til standardudstyr.
Et andet problem er omkostningerne. Nogle endelige beregninger for, hvad det vil koste ved en masseproduktion, er ikke foretaget, men det ligger klart, at omkostningerne ligger på et et sådant niveau, at man ikke umiddelbart kan sige at det fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt er rigtigt at indføre dete bremsesystem som standardudstyr.
Blokeringsfri bremser vil især være en fordel i glat føre. Normalt vil bilens hjul blokere, hvis man bremser hårdt i glat føre, og bilen vil fortsætte med at køre fremad.
Med et bremsesystem, der ikke blokerer hjulene, vil bilisten ave mulighed for at styre samtidig med, at bilen bremses.
stan.
|
Her gengives fakturaen af 17. januar til Elvis' berømte American Eagle-dragt, han brugte til koncerten på Hawaii.
Som det fremgår blev der sådan set lavet 2 af dem. Den ene står til 2.300 $, den anden til 2.050 $. Det er inkl. kapper og bælter. I øvrigt holdt han helt op med at bruge kapper til sine koncerter senere det år, 3. juli 1973. (Der skrives dog visse steder på internettet om, at han også brugte kappe på scenen så sent som i 1974. Eller evt. blot havde dem med på scenen uden rent faktisk at have dem på?)
I øvrigt blev der vist lavet en tredie American Eagle-dragt senere i 1973, der passede til, at Elvis tog på i vægt.
Vekslekursen mellem dollaren og danske kroner var i januar 1973 på cirka 6,9 kroner for en dollar. Det vil sige, at de 2 dragter tilsammen har kostet, hvad der svarer til ret præcist 30.000,- kroner, altså omtrent, hvad en Morris Marina Coupé, som det ses i reklamen ovenfor, kostede i Danmark. I øvrigt røg prisen på dollaren i forhold til den danske krone ned i omkring 5½ krone et halvt år efter koncerten.
|
Faktura, IC Costume Company, Hollywood, 17. januar 1973
|
|
Omtale
|
Her er nogle af de film, der var annonceret i aviserne og som gik i biograferne den uge, Elvises koncert fra Hawaii blev vist i dansk fjernsyn.
|
|
I København
|
The Godfather
I de københavnske biografer Palladium og 3 Falke Bio gik, hvad senere er blevet en ægte klassiker, nemlig den første Godfather-film. Filmen havde haft premiere i USA i marts 1972, men var altså her 10 måneder senere kommet til biograferne i Danmarks hovedstad.
Sheriffens skræk
I den nu for længst hedengangne Grøndal Bio på Godthåbsvej 231 gik denne film med James Garner i hovedrollen. Den havde haft permiere i USA i september 1971.
Olsen Bandens Store Kup
Palads viste denne helt nye film, som der stod i annoncen, »Kl. 2, Kl. 4.15, Kl. 7.10, Kl. 9.15«. Der stod desuden: »KUN KORT TID«.
De sexglade apotekerdøtre
I Colosseum tæt på Nørrebro Runddel gik en film med denne titel.
Lucky Luke
I Kinopalæet og i Villabyerne gik »westerntegnefilmen« Lucky Luke, som havde dansk tale ved bl.a. Ove Sprogøe, Karl Stegger, Jesper Klein og Grethe Sønck.
|
|
På Lolland og Falster
|
Den onde, den gode og den grusomme
Der findes jo en film, 'Den gode, den onde og den grusomme' af Sergio Leone fra 1966, og det må være den, der er en notits om i 'DAGBOGEN' i Lolland-Falsters Folketidende fredag 19/1 1973, at går i Nysted Bio om aftenen kl. 19.30.
»Dr. No«, agent 007«
Ligeledes averteret i Lolland-Falsters Folketidende var Maribo Bios visning kl. 20.15 samme fredag aften af den første James Bond-film, der var fra 1962, og havde haft dansk premiere i 1963.
Tre finder en kro
I Sakskøbing Bio gik kl. 19.30 denne fredag aften i følge Lolland-Falsters Folketidende denne danske film fra 1955 med bl.a. Peter Malberg som medvirkende.
Zorro i kamp mod tyranen
I Nørre Alslev Bio på Falster vistes fredag, lørdag og søndag i denne januar-weekend denne italienske Zorro-film fra 1969 klokken 19.30 alle dage.
Dødens dukker
I Scala Bio i Nykøbing Falster gik kl. 19 og 21 denne film fra 1970 på baggrund af Alistair MacLean's bog.
Soldaterkammerater på bjørnetjeneste
I KINO i Nykøbing Falster gik klokken 19 og 21 denne danske komedie fra 1968 med Preben Kaas, Paul Hagen, Willy Rathnov, Poul Bundgaard, Louis Miehe-Renard, Karl Stegger, Ove Sprogøe og Dirch Passer blandt de medvirkende.
Olsen Bandens Store Kup
Saga i Nakskov viste klokken 19 og 21 denne fjerde af fjorten Olsenbande-film under betegnelsen »den nye danske film«, hvilket den også var – den var lige kommet på gaden i Danmark. Søndag vistes den klokken 16, 19 og 21.
|
| |
|
Efterlysning, Folketidende, 1973 |
|
|
Om kilden
|
Her gengives en efterlysning af en kat i Folketidende fredag den 19. januar.
|
|
En forsvunden kat
|
JESPER EFTERLYSES
Jesper, kastreret hankat, ca. 1½ år gammel, er forsvundet d. 17. november 72. Jesper er meget stor og krafig af sin alder.
Han er sort og gråstribet. (Mørk i farven)
På bugen er en svagt-farvet, gyldenbrun plet – samme aftegning findes på hans snude. Jesper har sorte trædepuder, sort hårlag ved den nederste del af benene (særligt bagbenene).
Hvem kan give oplysninger, der kan forklare Jespers forsvinden? Han er meget tillidsfuld og kærlig.
Enhver oplysning angående Jesper vil blive modtaget med taknemmelighed. Dusør gives.
Henv. fru Viggo Christensen, Rypelyng 10, Marielyst, 4873 Væggerløse.
|
| |
|
Amatørboksning, Folketidende, 1973 |
|
|
Omtale
|
Her gengives en annonce i Folketidende fredag den 19. januar for et amatørboksestævne i Nakskov afholdt om søndagen den 21. januar 1973.
|
|
|
BOKSESTÆVNE
Søndag den 21. januar kl. 15.00 Forsamlingsbygningen, Nakskov.
Deltagere:
København, Næstved samt Ørnen, Nakskov.
Forsalg: Politikens Telegramhal, telefon 92 00 48
Arrangør: B. K. Ørnen
|
|
Frazier-Foreman:
